Velkommen

Velkommen!

Du er lige nu trådt ind i et univers, fyldt med inspiration, analyser og reflektion :)

NYD DET - eller trolden under din seng vil forskrække dig i nat

Uddrag fra Orla Frø - snapper

Sprogleg - Skal vi hjælpe dig?

"Skal vi hjælpe dig?"

Sprogleg 

Vi har via KÆL og Hiim og Hippe´s didaktiske model lavet en sporgleg. Selve legen udformer sig som en fortælling, hvor alle børnene hele tiden er inddraget, idet det kræver aktiv lytning for at følge med. Under selve fortællingen skal børnene råbe, snakke og udføre motoriske udfoldelser som fortællingen beskriver.

Udførelse:

Legen bliver introduceret for deltagerne, derefter starter fortælleren med at læse op af historien. Det er vigtigt at fortælleren lever sig ind i historien med fagter og lyde. De andre voksne der hjælper med legen hjælper børnene med lydene og fagterne.

Historien:

Der var en gang, en HEL flok børn som skulle på eventyrs tur. De gik og gik og gik og gik. På turen mødte børnene en lille hund, som så SÅ ked ud af det – for den kunne ikke huske, hvordan en hund kunne gø. Alle børnene råbte til hunden: ”Skal vi hjælpe dig? ” Det ville hunden meget gerne have. Så alle børnene viste hunden hvordan man gør. (Børnene gør!) Hunden blev glad, og børnene gik videre.

Nu mødte børnene en MEGET vred mand. Manden kunne ikke huske, hvordan man lyder, når man er vred. Derfor råbte alle børnene: ”Skal vi hjælpe dig? ” Det ville manden meget gerne have. Børnene viste manden, hvordan man lyder vred. (Børnene lyder meget vrede”). Tak sagde manden, meget VREDT og videre gik børnene.

Efter lang tid hvor børnene havde gået, kom de til en forladt cirkus vogn. Børnene kiggede på hinanden og bankede på døren (fortæller viser hvordan man banker på) DOK, DOK, DOK. ”Lad mig være, jeg er ked af det”, råbte en mand inde fra vognen. Alle børnene råbte til manden: ”Skal vi hjælpe dig? ”. Og ud kom en meget trist troldmand. ”Hvorfor er du ked af det? ” spurgte børnene. ”Det er fordi, at jeg ikke kan huske mine trylle remser. Kan i hjælpe mig? ” Det kunne børnene godt, og fortalte ham en masse trylle remser (børnene remser). Troldmanden blev så glad, at han tryllede børnene hen i zoologisk have.

I zoologisk have var der rigtig mange glade dyr. For solen skinnede, og det var meget varmt (fortæller viser med hånden at det er varmt). Blandt de mange glade dyr, var der dog en, som ikke smilede lige så meget som de andre. Kenguruen Conrad havde aldrig lært, hvordan en rigtig kenguru hopper. Alle børnene råbte til Conrad: ”Skal vi hjælpe dig? ” (Alle børnene råber). Det måtte de rigtig gerne, og alle børnene viste Conrad, hvordan en kenguru hopper (alle børnene hopper). Kenguruen Conrad var glad som aldrig før, og børnene gik videre.

Langt om længe kom børnene til en meget stor å, som de skulle krydse. Ved åen sad en gammel vaskekone med sit vaskebræt og vaskede. Vaskekonen var ikke særlig glad, for det eneste hun kunne sige var ”vaske, vaske, vaske”. Vaskekonen havde et stort ønske om at kunne rime, så alle børnene råbte til vaskekonen: ”Skal vi hjælpe dig? ” (Alle børnene råber). ”Ja tak”, svarede vaskekonen og nikkede smilende. Alle børnene kom med gode ideer, på hvad der rimer på vaske. (Alle børnene rimer). Vaskekonen blev SÅ glad, og hun kunne slet ikke stoppe med at rime. ”Vaske slaske, vaske plaske. ”

Efter børnene havde krydset åen, kom de til en smuk skov. Alle børnene gispede (Alle børn gisper), fordi den var så smuk. Inde i den smukke skov mødte børnene en stor bjørn, den havde en blød blå pels (alle børn rør ved deres arme). Den store bjørn med den bløde blå pels gik frem og tilbage, for den kunne ikke sove. Bjørnen havde leget for meget fangeleg, og kunne derfor slet ikke sove. Alle børnene råbte: ”Skal vi hjælpe dig? ” Det nikkede den bløde blå bjørn til, og alle børnene lagde sig ned på græsset (alle børn ligger sig ned). Børnene var rigtig gode til at synge, så for at bjørnen skulle sove sin bjørnesøvn, sang alle børn: ”bjørnen sover, bjørnen sover”. Og inden længe sov den bløde blå bjørn.

Slut 

Analyse af Orla Frøsnapper

Vi har valgt at tage udgangspunt i historien Orla Frøsnapper, skrevet af Ole Lund Kirkegaard. 

Resume af historien 

Historien handler om en dreng, som er træt af at være lille. Han fortæller om at være lille i en landsby med mange bøller. En af bøllerne er særlig slem – Orla Frø-snapper. Orla gør alt hvad han kan for at få fingrene i byens små drenge, men ender ofte med at blive narret og selv få skylden for hele balladen. Hovedpersonen er meget nysgerrig, han har de bedste hensigter, men ofte ender det galt. Han er bange for at få tæsk af både Orla, smeden, fru Olsen og flere af artisterne fra cirkus.

Fortællingen er nedenfor indsat i 4 modeller

Aktantmodellen:

Berettermodellen:

Tilføj billedtekst

Sommerfuglmodellen:

KÆL - modellen:

Udarbejdet i i for hold til vores sprogleg.

Impuls: Underviserens oplæg
Optakt: Brainstorm
Eksperiment: prøver at opfinde en leg
Udvikling: vi diskuterer, sletter, retter og kommer frem til et nyt og bedre kompromis.
fordybelse: Vi nedskriver og finpudser legen
Præsentation: Vi fremfører legen
Evaluering: Deltagerne kommer med ris og ros.

Hiim og Hippe's didaktiske model:

Målet: Formålet med sproglegen er at styrke de sociale kompetencer, samt at udvide ordforrådet via leg. Via fortællingen og de motoriske aspekter, bliver børnene styrket i at kunne danne indre billeder af det de hører og udfører.

Læringsforudsætninger: vi antager at børnene er fra 5 år til 7 år. I den alder er de typisk nysgerrige, og de elsker at få læst højt.

Rammefaktorer:
Legen kan leges på forholdsvis store arealer med god plads.

Læringsprocessen:
Legen kan med fordel leges flere gange. Børnene kommer efterhånden til at kende legen og historien, derfor ved børnene, hvad de skal gøre og være opmærksom på, fx at de skal passe på bjørnen til sidst.

Indhold:
Legen består at en fortælling. 

Kanon liste - Nyere og ældre historier

Kanonliste

Vi har her samlet 20 forskellige værker, af historier som "hitter". 

Nedenfor finder du først 10 værker som er af ældre dato, efterfulgt af 10 værker af nyere dato.

(Værkerne står ikke i priotets rækkefølge)

Ældre

1. Otto er et næsehorn - af: Ole Lund Kirkegaard

Otto er et næsehorn (1972)

2. Gummi Tarzan - af: Ole Lund Kirkegaard

Gummi Tarzan (1975)

3. Karius og Baktus - af: Thorbjørn Egner

Karius og Baktus (1949)

4. Orla Frøsnapper - af: Ole Lund Kirkegaard

Orla Frøsnapper (1969)

5. Pippi Langstrømpe - af: Astrid Lindgren

Pippi Langstrømpe (1945)

6. Brødrene Løvehjerte - af: Astrid Lindgren

Brødrene Løvehjerte(1973)

7. Narnia - Løven, heksen og garderobeskabet - af: C. S. Lewis

Løven, heksen og garderobeskabet(1950)

8. Emil fra Lønneberg - af: Astrid Lindgren

Emil fra Lønneberg (1963)

9. Rødhætte og ulven - af: Brødrene Grimm
I Tyskland, Sverige og Danmark er Brødrene Grimms version af folkeeventyret mest kendt, men den tidligste trygte version er fransk, af Charles Perrault 1697

Lille Rødhætte

10. Den bestøvlede kat - af: Brødrene Grimm


Den bestøvlede kat (1821 på dansk)

Nyere

Villads fra Valby - af: Anne Sofie Hammer

Villads fra Valby (2010)

Garmanns Hemmelighed - af: Stian Hole

Garmanns Hemmelighed (2010)

Sørøver Søren og andre alfabet rim - af: Lotte Salling

Sørøver Søren og andre alfabet rim (2002)

Den Utrolige historie og den kæmpe store pære - af: Jakob martin Strid

Den Utrolige historie og den kæmpe store pære (2012)

Lasse-Leif har verdens klammeste far - af: Mette Finderup

Lasse-Leif har verdens klammeste far (2013)

Min mormors gebis - af: Jakob Martin Strid

 

Min mormors gebis (2016)




Axel elsker biler - af: Hanne Bartholin og Marianne Iben Hansen

Axel elsker biler (2007)

Vitello Gør En God Gerning - Kim Pupz Aakeson

Vitello Gør En God Gerning (2013)

Cykel myggen Egon - af: Flemming Quist Møller

 

Cykel myggen Egon (2006)


Den sygeste løgnhistorie - af: Neil Gaiman

Den sygeste løgnhistorie (2014)

Inspiration til sproglege

Inspiration til sproglege
Syng til det gynger


På internettet er der et hav af muligheder for at finde inspiration til forskellige sproglege. 
Alt efter hvad målet, sværhedsgraden eller aldersgruppen skal være, kan man altid tilpasse eller videreudvikle sproglegene.

Nedenfor er har vi indsat lidt inspiration til hvad en sprogleg kunne være.

1. Hjulene på bussen

Hjulene på bussen
drejer rundt, rundt, rundt
rundt, rundt, rundt,
rundt, rundt, rundt
hjulene på bussen
drejer rundt, rundt, rundt
gennem hele byen.

2.
:/: Dørene på bussen siger:
åb'n og luk, åb'n og luk, åb'n og luk :/:
gennem hele byen.

3
:/: Pengene i bussen siger: klir, klir, klir :/:

4.
:/: Folkene i bus3en siger: snak, snak, snak :/:

5.
:/: Børnene i bussen siger: vræh, vræh, vræh :/:

6.
:/: Hornet i bussen siger: båt, båt, båt :/:

(Sangen illustreres med fagter:
Vers 1: Hjulene - man "ruller" hænderne foran brystet.
Vers 2: Dørene - fold hænderne, stræk armene helt ud til siden, og fold hænderne igen O.S.v. i takt til musikken.
Vers 3: Pengene - hold hænderne, som en skål, foran brystet og ryst dem, som om der lå penge i dem.
Vers 4: Folkene - drej hovedet til den ene og til den anden side og sig "Snikke snakke".
Vers 5: Børnene - skær grimasser som sultne og trætte småbørn.
Vers 6: Hornet - tryk med pegefingeren ud i luften på en usynlig knap (hornet på bussen).

2. Der kom en mand fra det røde hav

l: Der kom en mand fra Det røde Hav.

Ej sikke lej sikkeladetus. :l(frier frem - frier tilbage)

l: Hvad vil den mand fra Det røde Hav? Ej sikkelej sikkeladetus. :l(dyr frem - dyr tilbage)

l: Og han vil fri til kongens dyr. Ej sikkelej sikkeladetus. :l (frier frem - frier tilbage)

l: Og hvad skal det så vær' for et? Ej sikkelej sikkeladetus. :l( dyr frem - dyr tilbage)

l: Og det skal være en giraf. Ej sikkelej sikkeladetus. :l (frier frem - frier tilbage)

(der svares enten:)l: Men dem har vi skam ingen af. Ej sikkelej sikkeladetus. :l (dyr frem - dyr tilbage)

(eller:)l: Så tag den dog med glæde.Ej sikkelej sikkeladetus :l(dyr frem - giraffen afleveres - dyr tilbage)

Børnene vælger en frier - manden fra Det røde Hav - og alle andre stiller sig op på en række med front mod frieren. En udpeges til dyrepasser, og alle »dyrene« hvisker til hende, hvilken slags dyr de er, uden at de andre eller frieren hører det. Dyrene tager hinanden under armen og skiftes med frieren til at gå frem og synge. De forskellige dyr bliver afleveret til frieren, efterhånden som der gættes rigtigt.

3. Du skal klappe hvis du er....

Du skal klappe
hvis du er i godt humør x2
Du skal klappe hele dagen
Så det høres helt til skagen
Du skal klappe hvis du er i godt humør

...trampe, hoppe, fløjte, grine...