Sprogleg - Skal vi hjælpe dig?

"Skal vi hjælpe dig?"

Sprogleg 

Vi har via KÆL og Hiim og Hippe´s didaktiske model lavet en sporgleg. Selve legen udformer sig som en fortælling, hvor alle børnene hele tiden er inddraget, idet det kræver aktiv lytning for at følge med. Under selve fortællingen skal børnene råbe, snakke og udføre motoriske udfoldelser som fortællingen beskriver.

Udførelse:

Legen bliver introduceret for deltagerne, derefter starter fortælleren med at læse op af historien. Det er vigtigt at fortælleren lever sig ind i historien med fagter og lyde. De andre voksne der hjælper med legen hjælper børnene med lydene og fagterne.

Historien:

Der var en gang, en HEL flok børn som skulle på eventyrs tur. De gik og gik og gik og gik. På turen mødte børnene en lille hund, som så SÅ ked ud af det – for den kunne ikke huske, hvordan en hund kunne gø. Alle børnene råbte til hunden: ”Skal vi hjælpe dig? ” Det ville hunden meget gerne have. Så alle børnene viste hunden hvordan man gør. (Børnene gør!) Hunden blev glad, og børnene gik videre.

Nu mødte børnene en MEGET vred mand. Manden kunne ikke huske, hvordan man lyder, når man er vred. Derfor råbte alle børnene: ”Skal vi hjælpe dig? ” Det ville manden meget gerne have. Børnene viste manden, hvordan man lyder vred. (Børnene lyder meget vrede”). Tak sagde manden, meget VREDT og videre gik børnene.

Efter lang tid hvor børnene havde gået, kom de til en forladt cirkus vogn. Børnene kiggede på hinanden og bankede på døren (fortæller viser hvordan man banker på) DOK, DOK, DOK. ”Lad mig være, jeg er ked af det”, råbte en mand inde fra vognen. Alle børnene råbte til manden: ”Skal vi hjælpe dig? ”. Og ud kom en meget trist troldmand. ”Hvorfor er du ked af det? ” spurgte børnene. ”Det er fordi, at jeg ikke kan huske mine trylle remser. Kan i hjælpe mig? ” Det kunne børnene godt, og fortalte ham en masse trylle remser (børnene remser). Troldmanden blev så glad, at han tryllede børnene hen i zoologisk have.

I zoologisk have var der rigtig mange glade dyr. For solen skinnede, og det var meget varmt (fortæller viser med hånden at det er varmt). Blandt de mange glade dyr, var der dog en, som ikke smilede lige så meget som de andre. Kenguruen Conrad havde aldrig lært, hvordan en rigtig kenguru hopper. Alle børnene råbte til Conrad: ”Skal vi hjælpe dig? ” (Alle børnene råber). Det måtte de rigtig gerne, og alle børnene viste Conrad, hvordan en kenguru hopper (alle børnene hopper). Kenguruen Conrad var glad som aldrig før, og børnene gik videre.

Langt om længe kom børnene til en meget stor å, som de skulle krydse. Ved åen sad en gammel vaskekone med sit vaskebræt og vaskede. Vaskekonen var ikke særlig glad, for det eneste hun kunne sige var ”vaske, vaske, vaske”. Vaskekonen havde et stort ønske om at kunne rime, så alle børnene råbte til vaskekonen: ”Skal vi hjælpe dig? ” (Alle børnene råber). ”Ja tak”, svarede vaskekonen og nikkede smilende. Alle børnene kom med gode ideer, på hvad der rimer på vaske. (Alle børnene rimer). Vaskekonen blev SÅ glad, og hun kunne slet ikke stoppe med at rime. ”Vaske slaske, vaske plaske. ”

Efter børnene havde krydset åen, kom de til en smuk skov. Alle børnene gispede (Alle børn gisper), fordi den var så smuk. Inde i den smukke skov mødte børnene en stor bjørn, den havde en blød blå pels (alle børn rør ved deres arme). Den store bjørn med den bløde blå pels gik frem og tilbage, for den kunne ikke sove. Bjørnen havde leget for meget fangeleg, og kunne derfor slet ikke sove. Alle børnene råbte: ”Skal vi hjælpe dig? ” Det nikkede den bløde blå bjørn til, og alle børnene lagde sig ned på græsset (alle børn ligger sig ned). Børnene var rigtig gode til at synge, så for at bjørnen skulle sove sin bjørnesøvn, sang alle børn: ”bjørnen sover, bjørnen sover”. Og inden længe sov den bløde blå bjørn.

Slut